At kunne bruge et ildstål / tændstål er en fundamental ting i det at være i naturen, uanset om man er til Bushcraft, Survival eller almindelig Outdoor liv. Vi har et stort sortiment af grej til båltænding her på shoppen. Bl.a. markedets største fra CUMA GEAR.
For at lave bål er det en rigtig god ide at sætte sig ind i hvordan et ildstål / tændstål fungerer. Uanset om det bare er på dine sædvanlige ture i skoven, om du dyrker bushcraft, survival eller bare er friluftsentusiast, så bør du kunne bruge et tændstål/ildstål.
Hvilket ildstål skal du vælge?
Det rette ildstål afhænger af, hvordan du vil bruge det. Til vandreturen kan lav vægt og en kompakt størrelse være vigtigst. Til bushcraft og øvelse ved bålpladsen kan du foretrække en længere og tykkere stav. Se også på grebet, og om der følger en skraber med, så du har et sæt, du kan arbejde med fra starten.
Er du ny med tændstål, er et godt greb og let adgang til egnet optændingsmateriale et fornuftigt udgangspunkt. Størrelsen alene afgør ikke, om optændingen lykkes: Teknikken og det materiale, der skal fange gnisterne, spiller også en stor rolle.
Sammenlign ildstål og optændingssæt fra Cuma Gear
Til dig, der vil holde oppakningen kompakt:Cuma Gear Pocket Size måler 10 cm, har en diameter på 10 mm og vejer 70 g. Der medfølger en skraber, som kan samles med ildstålet under transport.
Til dig, der ønsker en større stav:Cuma Gear The Bushman måler 126,5 mm i længden og 12,5 mm i diameter. Vægten er 120 g, og skraber og ildstål er forbundet med paracord. Modellen er større og tungere end Pocket Size men rigtig populær.
Til dig, der vil samle flere dele i ét sæt:Cuma Gear-sættet med tændstål, bålpusterør og optændingsmateriale indeholder en ferroceriumstav med håndtag og skraber, et teleskopisk bålpusterør, paraffinbehandlet jutesnor og en opbevaringspose. Hele sættet vejer cirka 125 g. Du skal stadig have småt optændingsbrænde og større brænde klar.
Vil du øve den traditionelle metode med flint og stål?
Vælg et traditionelt flint- og stålsæt, hvis det er den gamle teknik, du vil lære. Det bruges anderledes end en moderne ferroceriumstav. Med flint og kulstofstål arbejder du med en gnist, som fanges i eksempelvis kulklud og udvikles til en glød. Gløden hjælpes derefter videre til en flamme i et egnet, tørt materiale.
Der findes mange forskellige udtryk for tændstål. Om du kalder det for ildstål, tændstål, Firesteel, ferro rod eller andet, er ikke så vigtigt. Det der betyder noget er om du kan bruge det.
Hvordan fungerer et ildstål?
Du kan bruge tændstål sammen med alverdens ting der har et skarp kant. Om du bruger en flintesten, økse eller en kniv sammen med det er ikke så afgørende. Du skal dog kunne skrabe materialet af relativt hurtigt og i et fast ryk. Først derved virker tændstålet som det skal.
Ildstål virker pga. af en mekanisk og kemisk reaktion. Det er dét der giver de varme gnister
Ferrocerium er den aktive spiller i ildstål / tændstål. Cerium har en lav antændings temperatur på mellem 150-180 grader celcius. Derfor kan et hurtigt ryk, med en skarp kant sagtens give denne temperatur. De små flager der skrabes af, antændes dermed.
Fra gnist til bål: Hav tre størrelser materiale klar
En gnist kan være varm uden at kunne antænde en almindelig brændeknude. Derfor begynder et vellykket bål med forberedelsen. Hav materialerne inden for rækkevidde, før du bruger ildstålet:
Fint fængmateriale: Det materiale, som skal fange gnisten. Det kan være tørt bomuldsvat eller meget fine skrab fra egnet birkebark eller fatwood. Materialets finhed og tilstand er afgørende.
Småt optændingsbrænde: Tynde, tørre spåner og kviste, som kan antændes af den første flamme.
Større brænde: Lidt tykkere pinde og derefter brændestykker, som tilsættes, når flammen har fået ordentligt fat.
Læg ikke for meget træ på på én gang. Flammen skal have luft, og overgangen fra fint materiale til større stykker bør ske gradvist. Hvis det første materiale brænder ud, før kvistene tænder, skal du ofte have mere fint materiale eller tyndere, tørrere kviste klar.
Sådan laver du lettest bål med ildstål og vatrondeller
Dette trick virker stort set altid og i al slags vejr. Tag en håndfuld vatrondeller og dyp dem i smeltet stearin. Du kan med fordel bruge fyrfadslys som du smelter i en gryde. Vatrondellerne lægger du på et stykke bagepapir når de har været i gryden. Når de er tørre er de klare til brug.
Vatrondeller i stearin og tændstål har den fordel at begge dele virker selvom de lige har været dyppet i vand. En kraftig regnbyge eller en væltet kano kan være der der gør at du akut har brug for at kunne lave et bål.
Bræk vatrondellen en smule i stykker og lad kanten flosse op. Nu kan du tage dit ildstål og med stor sikkerhed lave ild. Tricket her er velkendt og fungerer perfekt til optænding af bål.
Miljøvenlig bål med ildstål og birkebark
Den mere "økologiske" ( uden kemisk optænding ) udgave af optænding af bål er, at du tager en smule birkebark, kradser overfladen op, stryger en omgang gnister ned i birkebarken og på den måde laver den første ild du kan bygge videre på så det bliver et bål.
Ildstål i dybden
Ferrocerium, ferro rod, tændstål, ferrocerium fire starter eller som vi alle nok kender det - ildstål.
Historien om Ildstål
Metallet Ferrocerium blev opfundet af den østrigske kemiker Carl Auer von Welsbach i år 1903. Navnet Ferrocerium kommer af de de to hovedkomponenter som er jern men hedder ferrum på latin og den mere sjældne jordarter cerium, og hermed har ferrocerium og “ildstålet” som vi kender det set dagens lys.
Funfact. i Europa er Ferrocerium og kendt som Auermetall ( Et metal der har pyroforiske egenskaber/ reagere kraftigt med oxygen i stuetemperatur i form af gnister )
Hvad er hvad indeholder et ildstål ? ?
Det er en sammensætning/ legering af flere sjældne jordartsmetaller som.
Når Ferrocerium fragmenteres/ skrabes reagere det med ilten i luften og antænder det og når en gnist temperatur på op til 3000 C hvilket gør den perfekt som tændkilde i mange forskellige former som lightere, gnisttænder til svejsning, indbygget i knive, ildstål o.s.v
Den helt store fordel ved Ferrocerium er at det er meget let antændelig selv under de dårligste forhold, hvilket gør det foretrukket for de fleste friluftsmennesker.
Et Ildstål i dag er hærdet med magnesiumoxid og jernoxid for at få en mere fast form.
Når man får et nyt ildstål er det overfladebehandlet for at holde sig frisk, så gnisterne kommer først når det sorte er skrabet væk og der skrabes på det blanke.
Er Flint og Ferrocerium det samme ?
Nej flint er en sten som man bruger den skarpe side til at slå mod et højt kulstofholdigt stykke jern, hvor at jordpartiklerne antændes på grund af friktionen altså er det stålet der brænder og ikke flinten.
Ferrocerium antændes ved at fragmentere / skrabe materiale af som reagere med ilten i luft. Så her er det Ferrocerium der brænder
Det de to ting har til fælles er at både Flint og Ferrocerium er brugt til at lave gnister med til optænding af bål.
Pro tip - optænding med ildstål
Lige meget hvad du skal tænde op med er det altid meget nemmere at tænde især i fugtigt vejr, hvis du skraber noget materiale af dit ildstål uden det gnistrere. De små fragmenter fra ildstålet ligger sammen med optændingsmaterialet som antænder når du stryger gnister fra ildstålet. Det hæver den samlede temperatur en smule som gerne skulle gøre det nemmere at få gang i optændingen
Optænding med Ildstål og naturmaterialer
Fatwood og ildstål går hånd i hånd
En rigtig nem måde at tænde op med et ildstål er blandt andet med fatwood som er et harpiksholdigt stykke fyrretræ som der skrabes lidt af som er meget nemt antændeligt.
Vil du arbejde med harpiksrigt fyrretræ, kan du læse vores guide til at finde og genkende fatwood. Til ildstålet bruges fine skrab; større spåner kan hjælpe flammen videre.
Tøndersvamp
Tøndersvamp kræver lidt mere forarbejde, Klik på linket og se hvordan.
Den helt store fordel er at tøndersvamp kan holde på gnisterne/ gløderne så du kan gemme gløden til næste gang du skal tænde bålet eller piben som de gjorde i de gode gamle dage.
Birkebark
Barken på på de fleste birketræer er olieholdige lidt ligesom fatwood er det.
Det kan gøres på flere måder, for eksempel at krasde oven på barken giver birkebarks støv/fnuller som antænder super nemt. Et enkelt strøg på ildstålet plejer at være nok.
Pak et lille optændingssæt til turen
Opbevar en portion afprøvet fængmateriale tørt i en lukket, vandtæt beholder eller pose. Så er du mindre afhængig af at finde egnet materiale efter en regnbyge. Pak ildstål og skraber, så du nemt kan finde begge dele, og tag gerne en lighter eller tændstikker med som en ekstra mulighed.
Øv dig med det samme materiale, som du tager med på tur. Prøv først under rolige forhold, og lær både at frembringe gnister og at føre den første flamme videre til småt brænde. Et sæt, du kender, er lettere at bruge, når vejret gør opgaven vanskeligere.
Spørgsmål, når du vælger og bruger tændstål
Hvorfor kommer der gnister, men ingen ild?
Undersøg først fængmaterialet. Det kan være for groft, fugtigt eller ligge for langt fra gnisterne. Gør materialet finere, brug en tør portion, og arbejd tæt ved det sted, hvor gnisterne skal lande. Flere gnister løser ikke nødvendigvis problemet, hvis materialet ikke er egnet.
Hvorfor gnistrer mit nye ildstål ikke?
Kontrollér, om staven har en beskyttende belægning. På de nævnte Cuma Gear-stave skal den fjernes fra det område, du vil bruge. Følg produktets anvisning, og brug skraberens beregnede kant. Du behøver ikke fjerne belægningen fra hele staven.
Kan jeg bruge ildstål i regnvejr?
Et moderne ildstål kan bruges efter at være blevet vådt, men det gør ikke vådt optændingsmateriale let at antænde. Tør arbejdsfladen af, beskyt det fine materiale mod regnen, og hav tørre spåner og kviste klar. Forberedelsen er stadig nødvendig, selv om ildstålet kan lave gnister.
Hvor kan jeg øve mig i at tænde bål?
Brug en egnet bålplads, hvor åben ild er tilladt, og kontrollér aktuelle lokale begrænsninger og eventuelt afbrændingsforbud. Hold opsyn med bålet, hav vand klar, og sluk det helt, inden du forlader pladsen. Se Naturstyrelsens vejledning om åben ild i naturen.
