Ranger Beads / Pace counter til vandring og navigation - Alt hvad du skal vide!

Skrevet af: Christence Stenberg

|

|

Tid til at læse 6 min

Ranger Beads / Pace beads 
Et old school millitær trick der virker! 

Hvad er Ranger Beads, og hvad bruger jeg en pace counter til?

Ranger Beads eller Pace Beads som det også kaldes, er en pace counter, et tælleværktøj, der er meget nyttigt at have med når du vandrer. Når du er på vandretur hjælper dine Ranger Beads dig, kort sagt, med at holde styr på en tilbagelagt distance.
 

Her får du en fuld guide til hvordan du nemt laver dit eget sæt Ranger Beads, hvordan du bruger dem, og hvad fordelen er.
 

Ranger Beads Pace Counter guide

"Pace Beads” eller “Ranger Beads” som de også kaldes.

Hvad er det her? … det ligner noget der tilhøre en religiøs person. 

I den farverige version…. måske en del af noget legetøj?

 

I al sin enkelhed er det et tælleværktøj, som bruges når du skal have overbliv over hvor langt du er gået i terrænet når du er på vandretur. 

 

Ranger Beads kan udføres på mange måder, og de kan tælle lige netop det du har brug for at tælle. 

 

Hvis vi skal kigge på de klassiske “Ranger Beads” som kommer fra militæret, så er det et stykke snor der øverst har et øje. 

Øjet gør at kæden kan hænges fast i noget, det kunne være dit tøj eller din taske. 

 

Nu kommer der fire perler på kæden, derefter et mellemrum og en form for knude.

Efter denne knude findes 9 perler og igen et mellemrum, for til sidst at være afsluttet med endnu en knude.  

Ranger beads Pace Counter simpel diy guide

Ranger beads kæden er et nyttigt tælleværktøj.

Pace beads / Ranger Beads kan bruges alene, men kommer bedst til sin ret i samspil med et kompas. Kompaset viser dig retningen, og Ranger Bead kæden hjælper dig med, at holde styr på hvor langt du er nået.


Hvorfor ikke bare bruge en GPS, et ur eller sin telefon?

Jo selvfølgelig… men Ranger Beads er den gamle måde at gøre det på.

Ranger Beads virker selv om de er våde, der er ingen teknik der kan gå i stykker, de er billige og frem for alt, de virker uden strøm.


Kæden skal være udført således, at perlerne løber lidt stramt på snoren. Det duer ikke hvis perlerne kan glide ned af snoren af sig selv, så går der hurtigt rod i din optælling.

Ranger beads Pace Counter diy guide

Hvordan bruges en Ranger Beads kæde?

Du skal først finde ud af hvor mange skridt du tager på 100 meter. (Dit test-terræn skal helst være fladt).


Du har brug for en 100 meter opmålt distance.

Sæt en klar markering i jorden ved start og slut af de 100 meter!

Nu skal du gå de 100 meter.


Hver gang du sætter det ene ben i jorden, så skal du tælle!


På hundrede meter vil du sikkert ligge et sted imellem 50 - 65 fod-nedslag.

Du skal bare gå helt som du plejer. Du skal ikke gå hurtigt eller forlænge dine skridt!


Gå distancen flere gange og noter dine resultater.


Hvis du har lyst, så gå gerne flere gange, det giver et mere præcist resultat.

Læg nu alle dine målinger sammen, og divider med det antal gange du har gået distancen.

Nu får du dit pacetal - det kunne fx være 63.

Det vil sige at du nu ved, at når du har gået 63 skridt med fx. din venstre fod, så har du gået hundred meter.

Nu kommer det så….


Når du har gået de 100 meter eller 63 skridt, så flytter du en perle ned i den nederste perlerække. (Den med de 9 perler)!


Bemærk! Begge perlerækker er altid placeret øverst på kæden når du starter!

Ranger beads Pace Counter diy guide

Således fortsætter du hver gang du har gået 100 meter.

Her ser vi en Ranger beads kæde hvor der er gået 200 meter.



 

Ranger Beads Pace Counter guide

Der er som man kan se kun 9 perler nederst på kæden, så for at nå de 1000 meter, altså en kilometer. Så skal du tælle den 10’ende perle som ikke er der!


Perlerækken med de ni perler rykkes nu op igen til udgangspunktet. Du kan nu starte forfra med de ni perler.


Her ses et billede hvor der er gået 1 km. +  100 meter. 

Ranger Beads Pace Counter nem guide

Hele Ranger Beads kæden kan altså vise dig 5 km. Herefter må du på anden måde notere hver gang du passerer yderligere 5 km. Det kunne fx. være ved en anden Ranger Beads kæde.

Optimer din pacetælling

Ranger Beads kæden hjælper dig bedst, hvis dit pacetal er optimalt.

Du kan optimere din pacetælling yderligere på flere måder.

Der er selvfølgelig en del elementer der kan påvirke din pacetælling, derfor er der flere ting du med fordel kan tage højde for. Jo mere optimalt dit pacetal er, jo mere præcis bliver din opmåling af distance på Ranger Beads kæden.


Gå på stigning eller fald i terrænnet. Du kan vælge at have et pacetal som du går efter, når du går på stigning.


Det er sjældent at vi går på fladt terræn på hele vores tur. Derfor kan det være en fordel at tage målinger på både fladt, faldende og stigende terræn.

Husk at tage lige mange målinger alle tre typer terræn!

Som før ligger du alle tal sammen, divider med antal målinger. Nu har du et gennemsnitligt tal, der tager hensyn til terræntyper.


Gå med oppakning. Pak en taske der svarer til vægten af den typiske taske/oppakning du bruger.

Er det en fuld pakket vandrerygsæk, eller er det en lille dagstursæk med nogle få ting?

Vægten af din taske påvirker specielt dit pace på stigende terræn.


Gå i et højt tempo. Fra tid til anden har vi brug for at tilbagelægge en distance på kort tid.


Måske skal du frem til en lejrplads inden mørkest frembrud?


Dit pacetal går ned når du går hurtigere, dine skridt bliver simpelthen længere.

Måske går dit pacetal fra 63 og ned til 55 på de hundrede meter.

Derved er der måske brug for at skifte pacetal hvis du går hurtigt!


Tag evt. tid? Du får en bedre ide om, hvor lang tid det vil tage at tilbagelægge en distance.

Denne erkendelse vil gøre dig bedre til at navigere.

Du vil have en bedre forståelse for om du er gået for langt langt/kommet på afveje.


Nu ved du hvor lang tid du er om at tilbagelægge en kilometer, også med den tunge rygsæk på ryggen.

Lav din egen Ranger Bead / Pace Bead kæde

Hvordan fremstiller jeg min egen Ranger Beads kæde? Og hvad skal jeg bruge?

Det er nemt og kræver kun få midler at lave din egen Ranger Beads kæde.


Følgende skal du bruge til en Ranger Beads kæde:


-En armslænge paracord.

-Tretten perler.

-En lighter.

-En kniv eller en saks.

Se paracord i forskellige farver og farvekombinationer af høj kvalitet, som er et perfekt fundament for din Ranger Beads kæde, lige her!

Step 1 - Træk inderstrengene ud af din paracord.

Vi tager udgangspunkt i den klassiske Ranger Beads kæde fra militæret, med et øje til fastgørelse.


Først skal du trække inderstrengene ud af din paracord, alle de små mindre tråde inde i din paracord.

Nu sider du tilbage med et paracordrør.


 

Ranger Beads Pace Counter diy guide

Step 2 - Brænd snoren

Brænd nu snoren i begge ender, den ene ende skal helst være spidset lidt til. Rul den efter opvarmning, uden at brænde dig selv!

Ranger beads Pace Counter diy guide

Step 3 - Lav øjet

Find midten af snoren, buk den så du laver et øje, bind en knude ved at ligge snoren dobbelt om sig selv. Som når du starter på en sløjfe på et snørebånd.

Nu har du lavet øjet, som fx kan anvendes til at fastgøre Ranger Beads kæden på din taske.

Ranger beads Pace Counter guide

Step 4 - Sæt fire perler på

Herefter ligges de 4 første perler på snoren.

Læg mærke til at det er den spidse ende af snoren der sidst føres igennem perlen - det gør det hele lidt lettere.

Ranger Beads Pace Counter guide

Step 5 - Husk mellemrum og lav en knude.

Efter perlerne er sat, laver du ca. den samme afstand som perlerne fylder, før end du igen slår en knude. Der skal være plads til at perlerne kan glide ned af snoren!

Ranger Beads Pace Counter guide

Step 6 - Sæt de sidste ni perler på

Processen fortsætter med at de 9 perler skal på, på samme måde. 


Når de 9 perler er på snoren, skal der igen være den afstand der svarer til, den del som perlerne fylder på snoren.


Bind en sidste knude og din Ranger Beads kæde er sådan set klar til brug.


Klip snorene over og brænd enderne, så de ikke flosser.

Ranger Beads Pace Counter guide

Tillykke! Du har nu lavet din egen Ranger Beds kæde!

Din Ranger Beads kæde er nu færdig. -Et enkelt, nyttigt, simpelt og billigt redskab når du skal på vandretur.


Ranger Beads pace counteren er simpel at lave og meget nyttig når du er på vandretur. Ranger Beads er et alsidigt værktøj, der kan bruges til en lang række formål når du er ude i det fri. De er billige, nemme at bruge og kan tilpasses dine individuelle behov.


Ranger Beads kan varieres i det uendelige og Ranger Beads er nytting til meget andet end at måle distance. 

Ranger Beads Pace Counter guide

Sådan kan en Ranger Beads kæde også se ud.

Ranger Beads Pace Beads kæde diy